Upcycling i stalden

I den sidste tid har vi haft dejligt vintervejr her på Aalykke med dagsfrost og et jævnt snelag om end ikke så tykt, som vi kunne have ønsket. Det er dog blevet til både små ture med langrendsskiene og masser af glidebaneleg på det vinteroversvømmede og tilfrosne engstykke i den lave ende af engen nede langs åen.
Nu er temperaturen gået lidt op igen og selvom vinteren langt fra er slut og vi nok kan vente mere vintervejr igen senere, så giver den midlertidige optøning mulighed for at komme lidt videre med andre projekter udenfor, som det ellers er for koldt at gå og arbejde med.
For et par uger siden faldt Nicolai over en vare på DBA, som var lige hvad vi havde gået og ventet på til vores nye fårestald. Man kan selvfølgelig kalde det heldigt, men når vi nu skal være helt ærlige, så har han altid et blik på genbrugsmarkedet, samt diverse annonceagenter aktiveret, så det er sjældent han misser noget, når han skal bruge det.

Kommer man ind i vores stald, møder man først et korridoragtigt område, hvor diverse fodertønder til kraftfoder, tilskudsfoder o.lign. er opmagasineret langs den ene væg, og på væggen over for dette har vi hele tiden haft planlagt at opsætte et eller andet form for værkstedsbord med skabsopbevaring, så vi kunne have orden på tings som fysiske besætningslister, øremærker, tænger, klipper, ekstra saltsten og mindre staldinventar som ekstra drikkebeholdere til kaninerne mv..

Vi kom hurtigt frem til at den optimale løsning ville være at opsætte et gammelt køkken, da de oftest også kan fås meget billigt eller ligefrem gratis, i fald man selv nedtager dem fra ejendomme som skal nedrives eller renoveres. Men vi har set tiden lidt an til det rigtige dukkede op, for ikke bare skulle der selvfølgelig være nok elementer til at vi kunne få det optimale ud af pladsen, det skulle også være i en rimelig kvalitet og i træ (helst med fyldninger), så det ville passe ind i det byggeri, vi ellers har gjort os sådan en umage med.

Og endelig dukkede det helt rigtige op – og endda ganske gratis under forudsætning af, at vi kom og selv pillede det ned og kørte det væk. Hvilket da også langt er at foretrække, når det skal genopsættes, for så er man mere sikker på at så lidt som muligt bliver ødelagt undervejs.

Med i ”købet” fulgte ovenikøbet en skabsfryser med skuffer, hvilket vi i forvejen havde ønsket os, samt et velfungerende komfur af nyere dato, som vi nok skal få brug for et eller andet sted.

Det blev til en rigtig drengetur, da Nicolai og Asbjørn sammen kørte ud og demonterede, spiste håndværker-fastfood-frokost i bilen (til stor fryd for ældstebarnet) og allerede samme dag fik sat det meste op igen i stalden. Den gamle bordplade er for kort til den nye opsætning, men er blevet lagt midlertidig på sammen med en anden pladestump indtil vi finder eller får købt en god bordplade, som passer.
Nu bliver der bedre styr på staldens småudstyr, og desuden bliver der god plads til ting som julelyskæder og dimser til vildmarksbadet, og så er alle vaser flyttet ud fra køkkenet og ind i et vitrineoverskab blandt overskabene, så man kan stå og lave ting som buketter, juledekorationer mv. i staldværkstedet…

Den nye stald – del 2

Nu ligner den nye stald ikke længere et strandet skelet af en forhistorisk hval på marken, ej heller en sær pavillon med et massivt tegltag, som ligesom svæver frit to meter over jorden uden nogen særlig substans nedenunder. Stalden står nemlig nu med sin smukke beklædning af sortmalede klinkbrædder.

I juleferien gik Nicolai og Asbjørn i gang med det seje træk at få stalden beklædt. At få bygningens ydre vægge på er virkelig noget, som har forvandlet den fra en byggeplads, til noget som nu mest mangler finish og smådetaljer.

På tegningerne til staldbygningen er dørene i gavlen optegnet efter nydelige standardmål, men i realiteten står proportionerne nu med deres egen skæve charme, fordi vi, som det hele tiden har været meningen, har genbrugt døre fra andre steder på ejendommen.

Stalddøren sad før i hovedhusets endegavl ind til et uisoleret rum som tidligere har været anvendt til brændeopbevaring og bagindgang til fyrrummet. Men det rum vil om få år være isoleret og istandsat og skal være mit værksted, tegne- og syrum, så der skal på sigt sættes en fransk dør med thermoruder op i stedet. For nuværende er hullet indtil det rum, som venter istandsættelse og foreløbig tjener som fryser og viktualierum blot blevet lukket med en plade, for der er adgang inde fra husets bryggers.

Lemmen øverst i staldens gavl stammer ligeledes fra førnævnte gavl i hovedhuset og førte dengang ind til et stor uudnyttet loftsrum, som nu indeholder vores soveværelse og kommende badeværelse. Den blev blevet pillet ned for mange år siden, erstattet med et rigtigt vindue og sat på lager, mens den afventede sit nye bestemmelsessted.

Og den lille fyldningsdør, som nu fører ind til det rum der – når det er færdiggjort – vil blive vores nye flisebeklædte fryser- og slagte- og slyngerum kommer og fra hovedhuset, hvor den førte ind til det gamle bryggers. Dens dimensioner tangerer hobbitstørrelse, fordi den stammer fra tiden før hovedhuset i begyndelsen af halvfemserne fik nyt tag og i den forbindelse fik hævet lofthøjden i stueplan med tre skifter. Man det er ikke mere end at man sagtens kan leve med den og er jo blot med til at fortælle historien om en ejendom som har mange flere år på bagen end blot det årti, hvor vi har beboet den. Faktisk synes jeg, at genbrugen af elementer fra andre steder på ejendommen tilfører den nye stald en øjeblikkelig sammenhæng med den øvrige bygningsmasse og historik på gården.

Alle staldvinduerne har vi fundet over DBA og de er egentlig af en type som er beregnet til montering ved indmuring i en muret væg. Derfor har det krævet lidt kreativitet, at få dem monteret pænt i trævæggene, men når der er blevet spartlet lidt ud i kroge og langs kanter, og de nye rammer engang er blevet malet mørkegrønne ligesom døre, lemme og porte, så kommer det til at se fantastisk ud.

I denne weekend har Nicolai – med hjælp fra både Asbjørn og hunden Thorvald (sidstnævnte mest observerende) – så kastet sig over selve staldindretningen, for læmmesæsonen nærmer sig, og så skulle vi jo gerne stå klar med nye fine læmmebokse til de uldne damer og deres små nye lam. Vi har gennemtænkt det ret hæftigt, og er endt op med nogle løsninger, hvor det meste af staldindretningen er monteret i et løsdelssystem, som kan samles ret enkelt efter behov med bolte i forberedte lister og beslag på stolper. 

Det betyder, at stalden bliver meget fleksibel, og at vi, når vi ikke har brug for mange små læmmebokse, hurtigt kan lave stalden om til et eller to løsdrift-områder til vinterbrug (måske på sigt med plads til ko+kalv i den ene side) eller vi kan opdele og lave lammeland i en del af stalden, hvor kun lammene kan komme ind gennem en mindre åbning for at få ekstra tilskudsfoder, som avlsdyrene ikke skal have adgang til.

Til de enkelte læmmebokse har vi været heldig for nogle år sin at få fingrene i en masse små låger, som stammer fra en nedlagt svinestald, samt nogle enkelte større, som passer til dimensionerne i staldens midtergang. Det kan aldrig undervurderes at holde øjnene åbne for brugbart materiel, når det er der, og så prioritere lagerpladsen, til når det skal bruges. Men det kræver et vist overblik over fremtidige projekter, hvis det ikke skal ende i formålsløs ophobning, så jeg kan godt anbefale, at man – hvis man har en livsform, som ligner vores med selvforsyning og istandsættelse – en gang imellem sætter sig ned sammen og laver lidt langsigtet prioriteringsoverblik og projektgennemgang. Meget kan selvfølgelig ikke være eksakt planlægning, men det er altså meget godt at få lidt overblik over de store linjer…

Nu fortsætter vi med staldindretning, hvilket på nuværende tidpunkt involverer en masse smedearbejde (heldigt at Husbond er smed), og så kommer selvfølgelig det ret fede projekt at få bygget og indrettet det nye fryserrum og grovkøkken i staldens ene ende.

Udvendig mangler stadig lidt hjørnelister og sternbrædder, skydelågerne, som skal dække staldens portåbninger, skal males og hænges op og alle døre og vinduesrammer skal ligeledes males. Desuden mangler vi nogle steder lidt opstøbning af sokkelfod mellem punktfundamenterne, men det kan sagtens klares indefra.

Fortsættelse følger…!

Den nye stald – del 1

Da vi flyttede ind på Aalykke vidste vi fra begyndelsen, at vores primære ”store” husdyrhold skulle være får. Først efter halvandet år blev det en realitet, og de første tre moderfår af racen gutefår trådte en novemberdag i 2011 forsigtigt og forbeholdent ned fra traileren og ud på marken. Under den tidligere ejer havde foldene været hjem for en flok dådyr og vi har derfor nogle faldefærdige dådyrhuse stående inde i skoven, men disse er ikke særligt egnede til egentlig staldbrug og desuden vil vi gerne havde stalden liggende tæt med hovedhuset, så arbejdsgangene bliver effektive, og man let kan være til stede og gøre hvad der skal til, hvis der skulle være problemer med en læmning, et flaskelam eller andre forhold som kræver ekstra opmærksomhed.
Derfor endte det med, at vi med lidt simpelt bondebyg (når man lige sådan midlertidigt fikser noget sammen af gamle paller o.lign.) fik omdannet et faldefærdigt maskinskur, som stod ved hovedhuset til en brugbar fårestald med mulighed for fodring, foderopbevaring og opdeling i et læmmebokse når behovet var der. Bare sådan som en hurtig og midlertidig løsning, for vore hensigt var jo, at der hurtigt skulle bygges en ny stald. Vi fik også solceller, som vi fik lov at placere på marken på et midlertidigt stativ, for de skulle jo op på taget af den nye kommende stald. Sådan lige om snart. Det var jo bare midlertidigt…
Otte år senere (i den forgangne vinter) ramte stormen Alfrida, og en kold mørk januarmorgen vågnede vi op til erkendelsen af at grænsen for ”midlertidigt” måske nok var en smule overskreven. Hele vores markmonterede solcelleanlæg havde slået en kolbøtte (stolperne var rådnet over (de var jo ligesom ikke beregnet til at stå så længe) og alle panelerne lå med ansigtet ned i den frosne mark. Men selvom beslagene og skinnerne var blevet stødt og bukkede til ubrugelighed, så havde kun to af panelerne tilsyneladende taget skade. Så var der ikke andet at gøre end at vi måtte ud og med forfrosne fingre møjsommeligt og forsigtigt pille det hele fra hinanden og sætte panelerne væk. Med denne hændelse kom også erkendelsen af at vi nok havde trukket den lidt for længe i ørerne med selve stalden. Når tingene fungerer nogenlunde i hverdagen, kan man godt gå hen og miste overblikket over de små ting som ikke fungerer og symptomer og tegn, man nok burde have været mere opmærksom på. Faktisk havde taget i det gamle maskinskur længe været så utæt, at der konstant stod en nydelig skov af de fineste lysegrønne bygspirer omkring fodertruet i stalden. Lys og vand fik de i hvert fald nok af. Det havde i sig selv ikke været et problem, for gutefår er en hårdfør oldnordisk race, og er faktisk ret ligeglade med staldfaciliteter det meste af året, men nu nærmede den næste læmmesæson sig med alle de uforudsigeligheder som heraf kan følge, og derfor vidste vi, at nu var det tid at komme videre og får udskiftet det midlertidige bondebyg med en rigtig stald. Ikke mindst for vores egen skyld, da en ny stald også ville give os nye muligheder. Solcellerne ville ikke komme op igen, før det var på tegltaget af en splinterny stald!
Vi ville med den nye stald få mulighed for at etablere et rigtigt høloft, et køle-, fryser- og slagterum, ordentlig og systematisk opbevaring til udstyr og foder og langt bedre faciliteter, som ville lette vores arbejdsgange i forhold til vaccinationer, dyrelægebesøg, ormekure, klipning, vejning, læmning, evt. vinteropstaldning og almen håndtering. Og så har vi hele tiden drømt om at skabe nogle rammer med en fleksibilitet, der ville gøre det muligt for os måske en dag at kunne udvide vores bedrift med en lille jerseyko, så vi måske en dag kommer til at kunne slette mælkeprodukterne fra indkøbslisten. Jeg gik til tegnebordet og fik sammenfattet alle de ideer som vi i ro og mag havde gået og kontempleret over i det meste af det forgangne årti. Hvis man skal sige noget godt om at være lidt længe om at komme ud af starthullerne med et byggeprojekt, så er det, at man virkelig når at få overvejet og få klarhed over sine behov, ønsker og ideer…
Vi var grundige med vores ansøgning til kommunen, og fik fra startet redegjort for alt fra brandsikringsforhold til tekniske specifikationer. Det er et knoklearbejde, der godt kan svare sig, for vi fik godkendt byggeriet i første hug og så var det i gang!
I Kristihimmelfartsferien kunne vi holde rejsegilde. Et rigtigt rejsegilde altså, hvor folk kommer til for rent faktisk at rejse spærene, sætte kransen på taget og så efterfølgende feste sammen over grillede pølser og kolde øl. Jeg har altid synes at Amish-folkets kultur er fascinerende og især den kollektivisme, som de lægger i større projekter, er tiltalende. Når en ny lade skal opføres er det alles sag og alles engagement og naboskabet bliver familiært og vedkommende. Vi bor ikke nødvendigvis dør om dør med vores åndsfæller og arbejdsfæller, men når man kalder og hjælpen kommer, så føler man et slægtskab og et kollektivt engagement og ejerskab, som løfter hele projektet. Stalden bliver ikke den stald vi fik bygget, men den stald vi byggede sammen!
Og hjælpen kan jo gives på alle planer – så mens de fleste voksne kravlede, løftede, skruede og diskuterede konstruktivt, så kunne børnene samle blomster og løv til kransen, der skulle pryde den nye tagrejsning, når den stod færdig.
At sidde om bordet – børn og voksne – på en kølig forsommerdag iklædt sweatre og arbejdsbukser, med god mad og øl foran os, i bevidstheden om at vi sammen har udført et stykke arbejde, som har betydning og vil bestå og som hver enkelt af os ikke kunne have forestået på egen hånd… DET er noget som giver mening, stolthed og sammenhold.
Og så var vi igen på egen hånd. Nicolai går konstant og holder øje med gode tilbud på brugte byggematerialer, for ud over at det en økonomisk fornuftig måde at bygge på, at gå og stille samle til hobe efterhånden som materialerne og de gode muligheder byder sig, og så gå i gang, når lageret er til det, så er det selvfølgelig også et spørgsmål om miljømæssig bæredygtighed. Træ-materialerne i den nye stald vil medstensdels være nye, men vi planlægger at indsamle og bruge genanvendte staldvinduer i jern med kittede ruder. Så må vi skære hullerne og montere dem i de klinkbeklædte vægge efterhånden som vi får fat på dem, får dem renset af og sat i stand. Nogle døre og luger vil være nye (eller nok købt brugte), men andre har vi allerede på lager fra tidligere ombygninger her på ejendommen, hvor de af forskellige årsager er blevet afmontereret og sat på lager. Og så er der taget.
Taget er i skrivende stund ved at bliver dækket af genbrugte vingetegl, som vi skaffede for et par år siden. De har tidligere ligget på en anden landbrugsbygning og har heldigvis været uunderstrøgne, så de er lige til at sætte op og tegl fra samme batch dækker allerede taget over vores åbne havehus og vores udekøkken.
På sigt er det meningen at alle Aalykkes tage – også hovedhuset – skal dækkes af tegl, med undtagelse af de bygninger som står inde i skoven hvor fugt og faldende grene gør tegl uhensigtsmæssige, og vi derfor i stedet satser på ståltag. Så vi er på evig udkig efter brugte røde, uglaserede tegl.
Nu tager taget form og straks synes det store blegede hvalskelet på marken mere som en bygning. Rygningen er kommet på og på den sydvendte tagflade er er nye skinner til solcelleanlægget ved at blive monteret. Høet måtte vi bjerge for flere uger siden, så det er foreløbig lagt på paller med en presenning omkring i staldens nordlige side, hvor taget dækker mest. Så snart gulvet på det nye høloft bliver færdigt, med tag over og beklædte gavle, så skal det være den største glæde at kunne fylde loftrummet med grønne, duftende høballer fra første stund. Hele stalden skal klinkbeklædes og males sort i stil med klassiske sydengelske ladebygninger, med grønne døre og porte, men i den første vinter kommende er det nok realistisk, at staldens grundplan kommer til at stå åbent uden så meget klimaskærm.
Det fortsatte projekt skal vi nok dokumentere – der bliver mere om færdiggørelsen af bygningen, indretning med staldinventar, fodringsløsninger, fryserrum, istandsættelse af døre og vinduer og meget andet, og jeg glæder mig til at skrive næste del af historien!

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial